Bofællesskabet  Sophiero
 

 

    Forside     Formål    Bestyrelse/udvalg    Husene    Venteliste    Fotos    Vis på kort    Links

 

 

 

 

Formål

Formålet med et seniorbofællesskab er at skabe en god og tryg hverdag for ligesindede mennesker i deres tredje alder. Dette indebærer, at hver enkelt bofælle forpligter sig til aktivt at engagere sig i fællesskabet på følgende måde:


- I hverdagen er man opmærksom på livstegn fra ens nærmeste naboer.

- Har man mistanke om problemer, forsøger man at komme i kontakt med personen, eller forhører sig hos andre beboere.

- I den udstrækning man selv finder det rimeligt, hjælper man  i tilfælde af sygdom, f.eks. ved at kontakte myndigheder, med henblik på offentlig hjælp.

- I forening sørger man for, at ingen bliver overladt til sig selv i en sygdomsperiode.

- Er man selv bortrejst, informerer man en nabo.

- Man forpligter sig til at deltage i et møde mindst én gang om måneden.

- Er man forhindret eller undtagelsesvis ikke ønsker at deltage, giver man besked.

- Man skal have lyst til at deltage i sociale arrangementer, som f.eks. teater, fællesspisning, vandreture eller andet.

- Arbejdsfordelingen i bofællesskabet bygger på princippet om at nyde efter behov, og yde efter evne og lyst.

- En del af arbejdet udføres af de nedsatte frivillige udvalg.

- Renholdelse af fælleshus fordeles efter et arbejdsskema.

- Man deltager i 1 månedlig havedag i sommerhalvåret.

- Nogle fællesopgaver gør man bare, hvis man synes der er behov for det. 

- Så godt man formår giver man hinanden en hjælpende hånd i hverdagen, og gør den tredje alder til en aktiv, interessant og positiv oplevelse.

Som det fremgår af ovennævnte, må man være en aktiv medspiller og være indstillet på også at leve lidt på andres vilkår. Det må nøje overvejes, om man har holdning, tolerance og social indstilling til at imødekomme de krav, fællesskabet stiller. Sætter man sin personlige frihed højt, er det ikke bofællesskab man skal vælge.